Det kan være lidt vanskeligt at skabe et klart overblik over regler og bestemmelser vedrørende porte. Officielt findes der ikke en enkelt, klar oversigt. Regler og bestemmelser findes spredt i forskellige bekendtgørelser og bestemmelser. Hvor reglerne ikke er "klokkeklare" vil Arbejdstilsynet (AT) ofte have en uofficiel intern tolkning, som AT arbejder efter i praktikken.
En af de mere centrale bekendtgørelser er "Arbejdtstilsynets Bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992" med senere ændringer. Denne kaldes også "Bekendtgørelsen om tekniske hjælpemidler" (se link)
Væsentligst for porte er ændringerne med BEK 832 af 27/11-98. Efter oplysninger tolker AT internt denne (§14) som at porte (med automatik) skal efterses af sagkyndige mindst 1 gang om året og at eftersynet skal dokumenteres og registreres.
Ser man i Dansk Brandteknisk Instituts publikationer foreskrives at specielt brandporte/-døre med ABDL-anlæg skal kontrolleres/serviceres mindst 1 (4) gange pr år af kvalificeret installatør. Sidstnævnte kan næppe tolkes som at dette kan udføres af brugers personale eller andre "almindelige" håndværkere.
Det er klart, at forsikringsselskaber kan reducere eller nægte erstatning, hvis brandsikkerhedsforeskrifterne ikke er overholdt. De færreste ved, at forsikringsselskaberne også kan afkorte op til 40% i erstatning, hvis ledhejseporte eller andre porte kan åbnes udefra uden opbrud. Hvis du har porte, som kan tvinges/presses op udefra så få sat en lås på.
(der kommer snart en enkel sammenfatning/oversigt)